Forventninger, glæder og bekymringer hos en ny hundeejer

 

Af Just Linvald

Efter at have opdraget 4 børn med 2 hunde undervejs, den sidste en pragtfuld ensfarvet brun, korthåret hønsehund, flyttede børnene hjemmefra for nogle år siden efterladende et tomrum uden overnattende, forskellige "svigerbørn", udøvende og afspillende musik på husets forskellige etager, fester, soven-længe, moderate studieindsatser (iflg. forældrene!), mmm. Og det tiltrods for at vi holder familiedage hver måned, afvikler "Store Slavedag" (alle hjælper til med efterårsrengøring af haven), Hubertusjagt, jul, fødselsdage (pt. også 7 børnebørns), at vi er storforbugere - ofte sammen med 2 vennepar - af det mangfoldige kulturudbud (fortrinsvis operaer, film, museer, maleriudstillinger og storbyrejser), øl- og vinsamlere, fiskeri- og lystsejllads på Øresund, medlemskab af Jaguar-klubben, osv.

Ventetid
I de sidste 12 år har vi haft hus i Sydfrankrig: kunne det forenes med at anskaffe sig en hund igen? Jeg måtte love at lufte en sådan dagligt, ikke bare i haven. Det ville også gavne helbreddet! Men hvilken hund? Vi fulgte en engelsk dyrlægeserie på TV for nogle år siden, hvor der medvirkede forskellige pragtfulde Border Collies, men ville det være forsvarligt at anskaffe sig en så krævende hund, når formålet kun var en familiehund? Efter kraftig research blev vi overbevist, bla. via internettet, hvor vi især blev fanget ind af den meget professionelle, seriøse og flotte hjemmeside fra Kennel Blue Border v/ Morten Kruse Madsen, sydvest for Hillerød. Vi kom i en god dialog med ham, fik meldt os ind i BC-klubben og rekvirerede dens nys udkomne bog i flot layout, på glittet papir, med et meget homogent, alsidigt, informativt indhold illustreret med gode, humoristiske fotos skrevet af et godt forfatter-team, så tak for den!

Januar 2002 blev vi efter flere kennelbesøg skrevet på venteliste hos Morten fra Kennel Blue Border til en hvalp i juni: i den ulidelige lange ventetid afholdt Morten hvalpemøde for de kommende ejere, sommerfest, mv. Vi fik tilsendt et foto af parringen af hans Elvira og Emmy Simonsens Robbie, og 3 uger efter nedkomsten fik vi lov til at følge hvalpene hver søndag uden at vide, hvilken hvalp vi ville få tildelt! Vi og hvalpene skulle testes af en hundepsykolog, før der kunne finde en matchning sted! Efter de obligatoriske 8 uger fik vi hanhunden "Champ", døbt af Morten og godkendt af min kone til trods for det temmelig prætentiøse navn - Champ, fordi det var kuldets smukkeste og største hvalp, som han ville bruge til parring og udstilling, men da den er kryptochoid (er den ikke længere, da stenene faldt på plads i 8 mdr.s-alderen), kunne vi godt få den alligevel, da vi kun skulle bruge ham som familiehund.

Champs hjemkomst
Alt var linet op til Champs hjemkomst. Vi hentede ham begge to: han var allerede blevet vænnet til at køre i bil, ligesom han var vant til mennesker, allerede godt hundesocialiseret og næsten renlig. Vi fik gavefoder fra Oliver, ormepiller, en fremragende BC- brugsanvisning skrevet af Morten Kruse Madsen (min "bibel"!), livsgaranti, psykologtest og måske aller mest rørende: et halsbånd og line samt tilbud om et gratis hvalpekursus af Emmy Simonsen. Idealistiske hundeforældre!

En måneds ferie stod for døren, meget små hundegodbidder spredt ud over hele haven og inde i huset, 2 rustfrie mad- og vandskåle ophængt på køkkenvæggen, forskellige legeredskaber indkøbt og ingen besøg de første 3 dage, hvor han også fik lov til at sove i arm; dét gør han ikke mere! Den lyse hjørnesofa er dog indtaget til trods for 2 strategisk anbragte dyre hundekurve!

Hundebarnedåb
For at markere vores nye tilværelse med hund sendte vi en invitation med fotoet af parringen ud til familie og venner til hundebarnedåb; det var hensigten, at vores søn og svigerdatter, der begge er teologer, skulle forestå dåben i champagne, men det måtte vi selv klare. Men de havde dog så megen humor, at de sendte afbud for deres egne 2 hunde med den begrundelse, at da hundene var ateister, ville de ikke deltage i en kristen handling! Den reelle grund var, at det villle blive for forvirrende med 45 gæster i haven til champagne, tjekkisk fadøl og snitter, der blev ledsaget af taler, sange til lejligheden og levende musik - en herlig og lidt utraditionel søndag eftermiddag, hvor Champ blev endelig navngivet og overhældt med champagne…….den stakkels hund, men han overlevede!

Verdensmesteren
14 dage efter Champs hjemkomst var vi så heldige at få lov at deltage på Helle Poulsens nystartede hvalpehold med den for mig nye positive, konstruktive opdragelses-klikker-metode, som jeg kun svagt erindrede fra den russiske forsker Pavlov tilbage i 1920'erne; mærkeligt nok bliver han ikke krediteret de steder, hvor jeg læser om klikkermetoden, om det så er med delfiner, heste eller hunde?

Helle er bare unik! Både som "læser" af hundes (og menneskers!) adfærd og som videreformidler heraf. Det har jo også givet ret så enestående resultater med hendes egne hunde!….. Vi har trænet hos hende privat og her om vinteren i en ridehal. Da jeg til trods for tidligere hundetræning har haft lidt vanskeligheder med især hjemkald, har hun forstået at give mig (og hunden) små sejre undervejs, så vi ikke har opgivet. Godt nok anses en BC for at være blandt de mest intelligente hunde, men det har alligevel til tider været sejt at skulle løbe hunden op! Man føler sig som en idiot, at man ikke 100 % kan det mest basale: et ordentligt og sikkert hjemkald! Men Helle har givet special- og eneundervisning, så nu kan vi bare dét der!

Andre problemer
Det er selvfølgelig banalt for erfarne hundeejere, dét med hjemkaldet; han kommer nu pænt og rigtigt på plads, sidder og dækker pænt…….men hopper op ad folk. Et andet problem er, hvordan jeg til foråret skal få ham op i båden med det høje fribord og en badestige med runde trin? Ligesom vi ikke er afklarede med, om det er bedst for hunden at flyve eller køre i bil til Sydfrankrig?

Daglidagen
Hver 14. dag besøger vi dyrlægen af 2 grunde: dels for at veje hunden, så den hverken bliver for tynd eller tyk, dels for at tilvænne den stedet, så den har en positiv oplevelse i forbindelse hermed.

Hunden luftes om morgenen i haven (!) inden jeg kører på arbejde med ham: min "kreative" arbejdsplads var på forhånd indforstået med, at jeg tog ham med. Han har sin egen kurv, vandskål og legeredskaber (vores "husalf" laver jævnligt tyggeklude af viskestykker med knuder på). Det er hensigten, at han med tiden skal lære at samle papir op fra gulvet, som vi smider, så han også har lidt arbejde! Vi går tidligst muligt derfra for enten at køre direkte til Bernstorffsparken (ved siden af vores bopæl) eller til Geels Skov v/Holte, begge hundeskove.

Dér luftes han og jeg i en times tid, hvis det da ikke trækker ud pgra. den megen hunde- og anden snak med de herlige og yderst hjælpsomme hundemennesker. Den fremmeste heraf er nok korifæet, heste- og hundejournalisten og par exellence oversætteren Dinny Lund: vi er blevet hendes protegéer, og hun hjælper os med opdragelsen og har introduceret os for mange spændende hundeejere! Så vi er i gode hænder.

Overraskelser
Som relativt "ubefaren" inden for hundeverdenen har det overrasket mig, at den domineres af kvinder. Hvad der er mere naturligt, stadig uden videnskabeligt, sociologisk belæg, er der mange kvinder uden børn. Det har også overrasket mig, at man selvfølgelig kører langt for at gå til hundetræning, udstillinger, luftning, mv.

Fremover vil vi fortsætte med hundetræningen, og sideløbende vil vi overveje agilitymulighden. Min opmærksomhed er også blevet henledt på mulighden for at lære at blive redningshund.

(Skrevet i 2003 til og bragt i Border Collie News: Champ er nu i foråret ’07 næsten 5 år og kvalificerede sig til Crufts, verdens største hundeudstilling, en rigtig ”champion”!)